At fastholde talentfulde, erfarne medarbejdere er altid vigtigt – også i krisetider. Selv om der lige nu tales meget om fyringer og økonomisk krise, vil der fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle brancher mange år frem. For de årgange, der i disse år når pensionsalderen, er meget store. Mens de generationer, der er på vej ind på arbejdsmarkedet, er små.
Flere og flere seniormedarbejdere venter med at trække sig tilbage på efterløn eller pension. Og flere og flere er interesserede i at trække sig gradvist tilbage med fx en senioraftale, så de ikke mister kontakten til deres kolleger og deres job fra den ene dag til den anden. Så det går den rigtige vej. Men senioraftalerne kommer ikke af sig selv.
Der er stadig mange seniorer, der forlader arbejdslivet for tidligt, simpelthen fordi ingen beder dem om at blive. En god senioraftale kræver, at seniorerne og deres arbejdsgivere sammen finder frem til præcis de løsninger, der passer til den enkelte arbejdsplads og den enkelte senior.
Derfor er det afgørende, at seniorer og deres arbejdsgivere får taget hul på dialogen. Her kan du få inspiration til hvordan.
Forberedelse til seniorsamtalen og tjekliste til senioraftale - seniormedarbejder (pdf)
Værktøj til fastholdelse af seniortalenter - personaleansvarlig. Forberedelse af seniorsamtale og forslag til spørgsmål til seniorsamtalen (pdf)