Undersøg rammerne for seniorpraksis

Tag udgangspunkt i den personalepraksis eller personalepolitik, der allerede er på din virksomhed. Eller i de erfaringer, der allerede er med at fastholde seniorer.

Holder du årlige medarbejdersamtaler med dine medarbejdere?

  • Hvis ja, så tag en seniorsamtale i forlængelse af medarbejdersamtalen
  • Hvis nej, så find en anden lejlighed.
  • Sæt et par timer af til at drøfte spørgsmålene over en kop kaffe.
  • Giv seniormedarbejderen mulighed for at forberede sig.

Hvilke muligheder er der for senioraftaler på din virksomhed?

  • Har du evt. tidligere lavet en individuel aftale med en seniormedarbejder? Hvilke erfaringer herfra kan bruges til at indgå andre senioraftaler?
  • Er der mulighed for fx nedsat eller fleksibel arbejdstid, ændrede arbejdsopgaver eller lign. til de medarbejdere, der har brug for det i en periode?
  • Hvordan kan erfaringer herfra bruges til at indgå senioraftaler? Er der lavet et idekatalog eller lign. med forslag til senioraftaler på din virksomhed? Spørg evt. i personaleafdelingen.
  • Er der afsat midler til at finansiere senioraftaler? Spørg evt. i personaleafdelingen.
  • Undersøg om der er en seniorpolitik eller en personalepolitik på din virksomhed. Spørg evt. din egen leder eller i personaleafdelingen.